Diabetesforeningen
Diabetesforeningen er en interesseorganisation, der siden 1940 har støttet forskningen i diabetes og danske diabetikere. I dag er der ca. 84.000 medlemmer og er dermed en af Danmarks største patientforeninger. De arbejder for at knække diabeteskurven, støtte forskning og rådgivning, forbedre livsvilkårene for mennesker med diabetes og sætte diabetes på den politiske dagsorden.
Samarbejdet mellem REMA 1000 og Diabetesforeningen giver mening, fordi der er klar sammenhæng mellem fødevarer, motion og type 2-diabetes. Du støtter Diabetesforeningen, hver gang du køber økologiske gulerødder, snackgulerødder og peanutbarer fra Easis. Derudover udkommer der 4 kogebøger med udgangspunkt i sæsonens råvarer i løbet af året, som du kan købe i vores butikker. Overskuddet herfra går også til Diabetesforeningens arbejde.
I 2019 var det med stor glæde, at vi kunne overrække en check på 2,5 mio. kr. til Diabetesforeningen - det var ny rekord.