Tryghed i nattelivet

I 2019 indgik vi et nyt partnerskab med Natteravnene. Formålet med partnerskabet er at skabe endnu mere trivsel og trygge rammer blandt unge mennesker i nattelivet landet over. En gruppe som er stærkt repræsenteret blandt de ansatte i REMA 1000.

Natteravnene er årligt i kontakt med flere end 750.000 unge, som nyder godt af et smil, en sludder og et Natteravne-bolsje, der alt sammen er med til at skabe tryghed og glæde i nattelivet. For udover at være tæt på de unge i byen, forebygger Natteravnenes indsats kriminalitet og giver gode rammer for unge mennesker. Som en del af partnerskabet donerer vi 1 krone, hver gang en pakke REMA 1000 Økologisk kaffe bliver solgt.