VI ER ALLERGIVENLIGE
Flere og flere danskere lider i dag af en form for allergi, og det kan give udfordringer i hverdagen, når der skal købes ind. Derfor har vi i REMA 1000 stort fokus på at have et stort udvalg af allergivenlige produkter, der gør det nemt for dig.
Vi tilbyder mere end 200 allergivenlige produkter i vores faste sortiment, som på hver deres måde er skabt til at bidrage til et bedre liv for dig med allergi, og dig der ønsker at styre uden om fx parfume. Ligeledes forsøger vi at hjælpe med inspiration i form af opskrifter på glutenfri retter.
Allergi kan være arveligt betinget, eller det kan opstå ved eksempelvis at blive udsat for problematiske stoffer. Derfor har vi en holdning til, hvad vores varer indeholder.
Har du allergi, ved du hvor vigtig varedeklarationen er. Bl.a. derfor er alle vores egne REMA 1000 varer kontrolleret af en tredjepart, Varefakta, så du som kunde trygt kan købe vores varer. Vi samarbejder også med Varefakta for at sikre lovlige varedeklarationer.
MEGET MINDRE FARLIG KEMI
I REMA 1000 mener vi, at vores produkter skal produceres under hensyntagen til både mennesker, dyr og natur. Derfor har vi en holdning til de kemikalier og sprøjtemidler, som bliver brugt til produktionen af både fødevarer, personlig pleje, rengøringsmidler og emballering med mere.
Vi holder os hele tiden opdateret på ny viden og forskning, og vi tilføjer løbende kemikalier på vores liste over kemi, som vi har nultolerance overfor.
ASTMA-ALLERGI DANMARK OG ASTHMA ALLERGY NORDIC
Vi ønsker at gøre det nemmere for dig at vælge allergivenlige produkter. Derfor har vi udviklet flere serier, der bærer Asthma Allergy Nordic-mærket, ligesom vi har produkter i sortiment, der bærer Astma-allergi Danmarks Den Blå Krans.
De to mærker står for de samme værdier, hvilket bl.a. betyder, at eksperter har vurderet produktet og holdt øje med eventuelle allergirisici. Så uanset om det er den ene eller den anden mærkning, du ser på varen, er du sikret, at varen lever op til visse standarder, og at den bl.a. er parfumefri.
De to mærkninger findes på en lang række af vores varer, både personlig pleje, rengøringsmidler, opvasketabs og vores bleer.
GLUTENFRI
Livet med glutenallergi kan nogle gange kræve, at man skal være en lille smule kreativ, hvad angår indholdet på tallerkenen. Men vi vil gerne være med til, at det ikke behøver at skulle være så kreativt og besværligt endda - det skal være nemt for dig at handle glutenfri i REMA 1000. Derfor tilbyder vi flere forskellige glutenfri varer i vores faste sortiment, ligesom vi har glutenfri alternativer alt efter sæsonen. Du får eksempelvis muligheden for både at købe fastelavnsboller og hveder, når det er den tid på året.
Ud over at kunne købe glutenfri varer, vil vi også gerne være med til at inspirere med glutenfri opskrifter på bl.a. bagværk. Til det har vi fået hjælp fra en ekspert, Pernille, der har bloggen glutenfrimagi.dk.
LAKTOSEFRI
Mælk og mælkeprodukter er en fast del af mange danskeres hverdag, og er du laktoseintolerant, kan det give udfordringer, når der skal købes ind. Derfor har vi i REMA 1000 stort fokus på at have et bredt udvalg af alternativer, der gør det nemt for dig som kunde.