Dyrevelfærd på Vallø Slot

I starten af 2020 indledte vi i REMA 1000 et partnerskab med godset Vallø Slot ved Køge. Vallø Slot producerer økologiske æg, der er de mest friske æg, du kan købe i din dagligvarehandel. Æggene indsamles fra hønerne om formiddagen, hvorefter de pakkes og sendes ud til de første butikker allerede samme dag. Det er altså direkte fra hønestalden og ud til køledisken på et enkelt døgn.

Dyrevelfærd og sporbarhed er nøgleord, og derfor både lægges og pakkes slotsæggene også på Vallø Slot.

Plads til naturlig adfærd

Dyrevelfærd er Vallø Slots vigtigste fokusområde, og det er et centralt element for at sikre produktionen af de økologiske kvalitetsæg. For Vallø Slot betyder det, at dyrene kan være i naturlige omgivelser med masser af plads både ude og inde - hvis hønerne har det godt, så bliver æggene også meget bedre.

Hønerne lukkes ud hver morgen kl. 9, når lugerne åbner, og resten af dagen har de fri adgang til udendørsarealer med både jord, græs og skov. Her kan de frit hakke i jorden og få en masse frisk luft og bevægelse. Der er masser af frugttræer og bærbuske på de frie arealer, så hønsene kan færdes frit og trygt, og når mørket falder på, kan de søge ly på en af siddepindene i hønestalden. Med andre ord får hønerne frie muligheder for at udøve deres naturlige adfærd.

Læs mere hos Vallø Slot